VORES FØRSTE NATIONALPARK

Vi forlod Minnesota med kursen sat mod Badlands National Park, dog lige med et enkelt stop på vejen: Sioux Falls. Et virkelig fint og idyllisk vandfald, som ligger i byen med samme navn. Her holdte vi en times kørepause, inden turen gik tilbage på vejen igen.

Det var vildt, da vi endelig nåede frem til Badlands. Landskabet ændrede sig fra helt fladt og prærieagtigt til mere ørken lignende men fyldt med bjerge – det var et flot og imponerende syn !

Campingpladsens beliggenhed kunne man virkelig ikke klage over, vi havde den flotteste udsigt derfra og kunne herfra også nyde den flotte solnedgang.
Til aften deltog vi i Visitor Centrets aften program, hvor vi blev klogere på Badlands Nationalpark samt på stjernehimlen. Nattehimlen derude var nemlig imponerende klar og propfyldt med stjerner, så vi blev guidet igennem diverse stjerner og stjernebilleder af en af de lokale Park Rangers.

Dagen efter var vi klar til at komme ud og se nærmere på Badlands. Vi startede med at stå op og se solopgangen og efter en omgang luksus morgenmad (scrambled eggs med pølser – wuhu), var vi klar til dagens vandretur. Vi havde spurgt os lidt til råds på Visitor Centeret, om hvilke ruter de kunne anbefale og derefter valgt en ud, som var en kombination af 3 forskellige ruter.

Jeg har lige glemt at nævne om Badlands, hvis det ikke giver sig selv, at der var utrolig varmt, hvilket også var en af grundene til, at vi stod så tidligt op, så vi kunne undgå at skulle vandre, mens der var varmest.

Nå, men afsted det gik, vi kørte hen til rutens startsted, og da vi ankom til stedet lignede det ikke ligefrem et sted, hvor der var en rute, for her var virkelig bakket og stejlt! Vi fandt en pind, som skulle symbolisere ruten, så vi måtte jo op af bjergene. Efter 5 pinde undrede vi os over, at vi pludselig ikke kunne se den næste pind, og at her godt nok var stejlt - vi måtte nærmest klatre op. Men nu var vi jo i gang, så vi fortsatte op ad. Da vi så nåede toppen, så vi igen en pind, og kiggede ned af bjerget, og kunne nu se de andre pinde stå, på et noget mindre stejlt stykke, end de vi var klatret op af… Men vi kom op alligevel, og herfra var der virkelig en flot udsigt !

3 timer og ca. 14 km senere var vi nede igen. På trods af vi var taget afsted forholdsvis tidligt, forhindrede det ikke solen fra at bage ned på os på toppen af bjerget, så vi var i den grad udmattede, da vi endelig kom ned igen. Især også fordi at turen op af bjerget, viste sig at være barnemad i forhold til turen nedad. De mange små sten og grusset gjorde det næsten umuligt at stå fast i vores kondisko, nu hvor det gik stejlt ned ad. Men vi klarede det og kom ned, dog ikke helt uden at vælte :-D

Herefter kørte vi videre igennem parken imod den del, hvor flere af parkens dyr skulle holde til. Undervejs kom vi forbi en masse flotte udkigspunkter, og vi var samtidig heldige og fik set flere forskellige dyr.

Vi kørte videre fra Badlands og mod aftenens campingplads, hvor vi for en gang skyld kunne nå at gøre brug af deres pool, hvilket virkelig var tiltrængt oven på dagens vandretur.

Campingpladsen lå næsten lige ved siden af Bear Country, og da vi kørte videre næste dag, kunne vi ikke lade vær med at slå et smut forbi parken, med håb om at se flere bjørne og nogle med lidt mere liv i end den ene, vi havde set i Zoo. Vi fik, hvad vi ønskede og mere til, og vi fik her set en hel masse dyr inklusiv en masse bjørne og bjørneunger.

Herfra kørte vi videre mod vores første ”National Monument” på turen: Mount Rushmore. Ret imponerende at se, hvordan de 4 mænds hoveder var hugget ud i klippen.

Tilbage på vejen igen på nogle ruter i bjergkæden ”Black Hills”, som vi havde fået anbefalet. Dette skulle vise sig, at blive vores til dato flotteste køretur. Rundt af små kringlede veje kørte vi, men hold nu op, nogle imponerende udsigtspunkter vi nåede til undervejs – WAUW !

Dagen efter kørte vi videre mod Deadwood, som desværre skulle vise sig at være en, ifølge os, opreklameret amerikansk western by. Vi kørte derfor hurtigt videre mod Devils Tower. Det var til gengæld et virkelig imponerende bjerg, som pludselig dukkede op ude midt i ingenting. Ret vildt, og slet ikke til at forstå, hvordan nogle rent faktisk kan bestige dette vanvittigt stejle og høje bjerg.

Efter Devils Tower blev kursen sat mod Yellowstone, men det kommer der mere om i næste indlæg, da det her allerede er gået hen og blevet ret langt ;-)

Vi håber I alle har det godt hjemme i DK! Smid endelig en kommentar her på bloggen eller på facebook, det er altid rart at vide I følger med :-)