onsdag den 7. september 2016

PÅ JAGT EFTER DYR



Det er vildt at opleve hvordan landskabet ændrer sig herover, hvilket man især får en fornemmelse af, når man kører rundt i landet. På vej til Yellowstone kørte vi på en del flade og helt øde veje, og et par timer senere var vi fremme ved Yellowstones imponerende natur fyldt med bjerge. 


Vi ankom til Yellowstone torsdag d. 1 september, og den første aften fik vi kørt en lille tur i området nær vores campingplads. Herefter deltog vi i campingpladsens aften program, hvor vi regnede med, at vi skulle ned og høre om dyrelivet i parken. Vi blev dog snydt, da oplægget om dyrelivet blev holdt på en anden campingplads, og vi fik i stedet lov at høre om parkens historie. Heldigvis var det en humoristisk ældre Park Ranger der fortalte så det endte faktisk med at være ret interessant. 



Dagen efter skulle det vise sig at være virkelig svært at komme ud af soveposen. Temperaturene i Yellowstone var nemlig noget koldere end vi havde været vant til. Så på trods af vores nyindkøbte skiundertøj og skistrømper blev det ikke til meget søvn første nat, da temperaturen var nede på -1 grad, og det er virkelig koldt når man sover i telt, skal vi hilse og sige. Men op kom vi og solen kiggede heldigvis frem i løbet af dagen. Vi kørte ud på den ene del af Grand Loop Road, som er en rute, hvor man kommer forbi alle de største attraktioner i parken. Turen bød blandt andet på the Upper & Lower Falls, Grand Canyon of Yellowstone, Tower Falls og Mammoth Hot Springs, hvor især Lower Falls og the Grand Canyon of Yellowstone imponerede os. Vi sluttede dagen af med endnu engang at deltage i campingpladsen aftenprogram, denne gang havde vi tjekket programmet ordentligt, så vi var sikre på, hvad vi skulle ned og høre om. Der stod ulve på programmet, som er et af de dyr, der lever i parken, og vi blev i den grad klogere på både ulve og samt det generelle dyreliv i parken.
Upper Falls
Her ses en del af lange trappe-vandre-tur ned til Lower Falls.
Virkelig hård at gå op af igen...
Lower Falls
Lower Falls

The Grand Canyon of Yellowstone
The Grand Canyon of Yellowstone og Lower Falls i baggrunden.
The Grand Canyon of Yellowstone
Mammoth Hot Springs
Mammoth Hot Springs
Mammoth Hot Springs
Mammoth Hot Springs
Efter endnu endnu en kold nat i teltet, stod vi op for at køre den anden del af Grand Loop Road. Denne del indeholdte en masse gejsere og hot springs/pools, som også især er det Yellowstone er kendt for. På trods af vi ikke forstår os særlig meget på disse vilde naturfænomener, synes vi det var imponerende at kigge ned i de dybe blå pools eller se gejserne gå i udbrud. Grand Prismatic Spring som er det største spring i parken og som også skulle være en af de mest farverige, var desværre hovedsagligt dækket af damp, så selve poolen kunne vi ikke se så meget af. Old Faithful, som er parkens mest kendte gejser, svigtede til gengæld ikke, og vi så den gå i udbryd to gange - vildt syn :-)


Grand Prismatic Spring
Grand Prismatic Spring
West Thumb Basin
West Thumb Basin
Vi sidder klar sammen med 1000 vis af andre til at se
Old Faithful gå i udbrud.
Vi sidder klar til at fotografere Old Faithful.
Old Faithful i udbrud.
Old Faithful i udbrud.
Yellowstone er især også kendt for sit dyreliv, der har alt fra bisons til bjørne til ulve. Vi håbede selvfølgelig også på, at kunne være heldige og se en del af disse dyr. 
Bisons blev hurtigt krydset af listen, og det endte med at gå fra et imponerende "SE, DER ER EN BISON" til "Er det ny bisons igen rrrrghh..."

En kæmpe flok bisons.
En flok bisons krydsede vejen og de havde ikke travlt med at
komme videre, så vi måtte vente.

En bison stod pludselig bag Simon midt under tilberedningen af aftensmaden.
Heldigvis virkede den til at være ret ligeglad med os, og forholdte sig ret
roligt.
Både "deers", "pronghorns", "elks" og "coyote" blev også krydset af listen.
To "deers" græssede i vejkanten.
En coyote

Da vi ankom til parkeringspladsen ved Tower Falls, kunne vi ser der var en masse folk der stod og pegede og kiggede i én retning. Dette betyder som regel af nogen har spottet et dyr, og forhåbentlig noget andet end en bison. Denne gang var vi heldige, det var nemlig en bjørn, der gemte sig oppe ved træerne. Vi fik begge to et glimt af den inden den var væk, men desværre ikke noget imponerende billede.. :-)
Den sorte plet i midten af billedet er bjørnen.
Den sidste aften vi havde i parken, bestemte vi for at bruge på at gå på dyrejagt, da chancerne for at se dyr, er størst omkring solopgangen og solnedgang. Vi havde stadig ikke set ulve eller "elks", og håbede også på at se endnu en bjørn, så med håbet om dette kørte vi afsted. Vi havde fået nogle tips på Visitor Centret om hvor chancerne for at se dyr, ville være størst. Samtidig havde de også fortalt os om "teleskopfolkene", som er nogle mennesker, der bruger det meste af deres tid på, at stå og spotte dyr, gennem deres dyre og kæmpe teleskoper. Vi fik af vide, at hvis disse folk stod samlet med deres teleskoper rettet i én retning, så havde de helt sikkert spottet et dyr, og så skulle man tage at holde ind det sted. Vi gjorde brug af rådene, og da vi så en gruppe mennesker med teleskoper, holdte vi ind og der var bid. De havde spottet en flok ulve ude på engen, de var dog så langt væk, at de kun kunne ses igennem deres teleskoper, vi fik dog lov at få et kig og så ulvene. Vi kørte lidt videre, og fandt endnu et sted hvor en flok stod samlet, dog uden teleskoper, herfra kunne man nemlig se ulvene med sine egne øjne, og vi var heldige at se 4 ulve den aften - succes! På vej tilbage til campingpladsen havde vi stadig heldet med os, og vi spottede en gruppe "elks" græsse i mørket, og så kunne de også krydses af listen :-)
Billedekvalitet er ikke at prale af, men man kan se ulven og det er det
vigtigste ;-)
Vi havde fået blod på tanden i forhold til at spotte dyr, og vi besluttede os derfor for at stå op før solopgang næste morgen, for måske at kunne være heldige at spotte flere dyr. Jeg ved ikke om I kan forstille jer det, men det kræver altså sit at stå op kl. 5.40 i 4 graders varme, men pakket ind i alle vores tæpper og tøj kørte vi afsted. Desværre så vi ikke flere bjørne på vores tur, men vi var heldige at se endnu en flok ulve og nogle flere "deers" den morgen. Alt i alt er vi godt tilfredse med de dyr vi fik set. 

Fra Yellowstone kørte vi videre igennem Grand Teton National Park, hvor vi gjorde nogle få stops inden vi kørte videre mod campingpladsen.



På campingpladsen i Yellowstone havde nemlig ikke haft adgang til varmt vand eller bad, så det betød at et bad VIRKELIG var tiltrængt, da vi kørte videre fra parken. Heldigvis var der både varmt vand og bad at finde, på campingpladsen vi kom til efter Yellowstone - luksus!



Bilen trængte virkelig også til en ordentlig oprydning, da vores ting efterhånden var gået hen og blevet en stor rodebunke. Så vi udnyttede, at vi ankom lidt tidligere end sædvanligt til nattens campingplads og fik ryddet op i bilen. 

Oprydningskaos


Vi har nu været afsted i over 3 uger, men føler os stadig på ingen måde mættede af rejselivet, tvært i mod vi nyder det! :-) Vi håber I også har det godt hjemme i DK og nyder at I formegentlig har haft varmere vejr end vi har haft i Yellowstone ;-)




1 kommentar:

  1. Her til morgen har jeg både spottet hund og guldfisk....stik den😜

    SvarSlet