Roadtrip med Simon og Camilla: ROUTE 66

Fra Zion National Park gik turen videre mod en af de allermest kendte og omtalte parker: Grand Canyon National Park. Vi ankom i blæsende bygevejr, men det forhindrede ikke i at gøre stop ved nogle forskellige udkigspunkter på vej til vores campingplads, og fik allerede her et indblik i, hvor KÆMPE STORT Grand Canyon er!

Efter en kold nat i teltet, var vi klar til at komme ud og kigge nærmere på Grand Canyon. Vi startede dog ud med at køre hen og booke, hvor hidtil dyreste oplevelse, som vi kunne se frem til, skulle finde sted kl 17.20. Vi havde god tid til at opleve parken, mens vi ventede på tiden skulle gå, så vi startede med at gå en lille tur langs kløften, inden vi hoppede på en shuttlebus. Her kørte vi ud på en rute, som er lukkede for almindelige biler, hvor vi stod af ved de forskellige udkigspunkter og fik set det imponerende landskab fra flere forskellige vinkler. Et landskab der ikke sådan lige bliver kedeligt at kigge på - WAUW! Her bliver man virkelig udfordret med sit kamera, da det er næsten umuligt, at tage nogle billeder, der kan gengive hvor stort og vildt dette landskab er.

Der var ret langt ned, når man stod/sad helt ude ved kanten.

Efter at have kørt turen rundt med shuttlebussen, var det allerede blevet tid til at finde vores egen bil igen og sætte kurs mod lufthavnen - vi havde nemlig bestilt en helikoptertur over Grand Canyon. Vi blev sat ind i sikkerheden ombord og dirigeret ud til landingsbanen, hvor helikopterne stod på rade række. Alle helikopterne var ens bortset fra én enkelt, der var rød, havde større vinduer og så væsentlig nyere og mere fancy ud end de andre. Men da vi bare havde booket en standardtur, forventede vi selvfølgelig at vi skulle med en af de mange hvide helikoptere. Det var dog, af en grund vi endnu ikke har regnet ud, ikke tilfældet, og vi siger selvfølgelig altid ja tak til gratis opgraderinger.

I baggrunden er den helikopter, vi troede vi skulle flyve med.

Vores helikopter

Afsted det gik! Først fløj vi over den skov, der ligger omkring Grand Canyon, inden vi nåede frem til turen hovedeattraktion. Først da vi fløj heroppe og kunne se Grand Canyon så langt øjede rakte, forstod man hvor KÆMPE STORT dette landskab egentlig er. Det var en vild oplevelse! Udover at flyve oppe over kløften, fløj vi også ned i den mellem de store klipper, det var virkelig et helt unikt syn. Endnu en oplevelse som helt sikkert ikke bliver glemt lige foreløbig, og som vi er rigtig glade for at kunne dele sammen.

Efter en endnu koldere nat i teltet ringede vækkeuret usædvanligt tidligt, da vi havde bestemt os for, at skulle op og se solen stå op over Grand Canyon. I 1 grads varme stod vi op(DET ER VIRKELIG KOLDT!), pakkede os godt ind i tæpper og kørte mod et udsigtspunkt, hvor det skulle være særlig godt at se solopgang. Vi satte os til rette i mørket ved udkigspunktet, sammen med et par andre der havde fået samme ide, og var klar til at se solen gå op. Vildt hvor stille der kan være på et sted, der normalt er fyldt med turister. Farverne begyndte at komme frem på himlen, og det hele var meget idyllisk, indtil en stor flok kinesere ankom til solopgangen i sidste øjeblik. Så gik det pludselig ikke særlig stille for sig mere... Meget højtrystende gik de i gang med at få tage billeder med diverse kreative poses, som altid lige skulle tages på 3 forskellige kameraer og ja idyllen blev ligesom bare lidt ødelagt... :-D Men det ændre ikke på, at det var en rigtig flot solopgang!

Super friske efter at have set solopgang..

Den her fine fyr gik og græssede på campingpladsen, da vi
kom tilbage for at pakke telt sammen.

Efter at have kørt tilbage til campingpladsen og pakket telt sammen, kørte vi igen ind i Grand Canyon, for at køre til nogle af de udkigspunkter vi synes, vi manglede. Vi startede med at køre til Dessert Tower View.

Dessert Tower

Herefter forsatte vi igennem parken, indtil vi havde set det, vi gerne ville og videre kørte ud af parken.

Kursen var nu sat mod den gamle del af Route 66 og byen Seligman. Vi havde dog lige et stop på vejen: Flintstones Theme Park. Stedet var dog rimelig falde færdigt, men ideen med stedet var meget god, og vi fik da taget lidt billeder inden turen gik videre.

Da vi havde fundet ud af, at der ville være en del penge at spare, hvis ikke vi ankom til Vegas i weekenden, havde vi pludselig lidt tid i overskud. Derfor tog vi en ekstra overnatning på campingpladsen ved Seligman, hvor vi for første gang i 1 måned havde en dag uden planer. Så dagen blev brugt på maks afslapning ved poolen og aftensmad på en restaurant i byen.

Dagen efter var vi klar til at køre videre på Route 66 med kurs mod byen Kingman, hvor vi havde booket vores næste overnatning. Undervejs kørte vi forbi flere gamle tankstationer, og til frokost spiste vi på en rigtig amerikansk dinner.

Den diner vi spiste på til frokost.

Fra Kingman gik turen videre mod Las Vegas, hvor vi for første gang i 1 måned kunne se frem til, at skulle sove i en rigtig seng, men inden vi kunne tjekke ind på hotellet, havde vi lige noget, vi skulle nå…

Vi var dog ikke de eneste, der gerne ville have fat i det samme som os… Men efter besøg i 2 forskellige Apple butikker, havde vi fået hvad vi begge ønskede os, og var begge blevet en del kroner fattigere.

Vi var nu klar til at tjekke ind på vores luksus hotel “Luxor”, som er et kæmpe stort pyramide formet hotel. Da vi var færdige med at være oppe og køre over vores lækre værelse, var vi klar til at komme ud og opleve Las Vegas aften/natte liv.

Vi vandrede fra hotel til hotel eller nærmere fra casino til casino. Alle hoteller i Vegas har et kæmpe casino, så man får virkelig gået mange skridt, selvom man bare går fra det ene casino til det andet.

Derudover er hvert et nyt casino/hotel en oplevelse at komme ind på, da de hver især har deres eget tema. Eksempelvis er New York New York lavet som New York (højhuse) med Frihedsgudinden foran. Excalibur, som vi boede lige ved siden af, havde et riddertema, og hele hotellet var lavet som ét stort slot. Det var ret vildt at se, hvor meget der var gjort ud af udsmykningerne.

Excalibur

Luxor's udsmykning indenfor.

New York New York

New York New York indenfor

The Bellagio

Paris - Effieltårnet

Efter en fantastisk nat søvn i vores kæmpe store seng, kunne vi se frem til en kæmpe stor morgenbuffet. Der var alt vi kunne drømme om! Det var ren luksus, især når man har været vant til at få yoghurt med drys det sidste lange stykke tid. Herefter kunne vi nyde det lækre vejr ved hotellets pool, inden kursen blev sat mod et af Las Vegas store outletcentre, hvor vi begge fik shoppet lidt.

Vores kæmpe hotel

Ja, vi blev mætte...

Aftenen gik med at besøge endnu flere casinoer og hoteller. Eftersom det kun var Simon, der var gammel nok til at spille på casinoerne, var det kun ham de tjente på, for han vandt ikke noget, som ikke blev spillet væk igen, så det var jo en god forretning… for dem ;-)

Næste aften havde vi bestilt billetter til et magishow med Mat Franco (tidligere vinder af “American got Talent”), og her kunne man ikke undgå at blive imponeret. Vi havde egentlig bare købt nogle af de billigste billetter på en af de bagerste rækker, men lige inden showet startede, kom der en og flyttede os helt op foran, og igen siger vi ikke nej tak til gratis opgraderinger. Vi havde nu virkelig gode pladser og kunne rigtig følge med i alle de uforklarlige ting, der fandt sted på scenen. Et virkelig fedt show, der helt klart kan anbefales!

Vores pladser inden vi blev opgraderet.

Dagen efter var det blevet tid til at tjekke ud af vores lækre hotel. Vi havde dog én nat mere i Vegas inden vi skulle videre. Vores taxachauffør havde nemlig aftenen før fortalt os, at hvis man ikke oplevede Fremont Street/Downtown Las Vegas, gik man altså glip af en stor del. Så vi havde booket en ekstra nat på et motel i Downtown Las Vegas, og heldigvis havde taxachaufføren ret. Det var en anderledes oplevelse end “The Strip”, hvor vi ellers havde boet og opholdt os. Her var fyldt med alverdens gadekunsterne langs Fremont Street, den ene mere sær end den anden. Efter endnu en oplevelsesrig aften gik vi med ømme fødder tilbage til vores motel. Og hvis der er en ting vi virkelig har fået i Vegas, så er det ømme fødder, for man går virkelig mere, end man lige regner med, selvom man bare går fra casino til casino. På de få dage vi har været i Vegas har vi gået over 55 kilometer, det synes vi ihvertfald selv er ret meget.